Brændenældestuvning 2 (Sukuma Weeki)

Written by Ditte Dahl Lisbjerg

De stikkende grønne urter vælter stadig op rundt om i haven, så jeg forsøgte mig med endnu en variant af brændenældestuvning til aftensmaden.

12 - 1
video – Videoen er optaget af min datter på 8år 🙂

Forberedelsen af brændenælderne var den samme som jeg har brugt de andre gange.

Selve stuvningen (hvis det da hedder sådan iflg. gastronomien) blev til således:

Lidt smør smeltes i en lille gryde, et løg delt i små terninger tilsættes og varmes til de er klare.
Derpå tilsættes de hakkede brændenælder og lidt fløde. Det hele står og koger lidt sammen 5-10 minutter og så smages der til med salt og peber.

En hurtig gang tilbehør, med masser af jern og gode sager.

Nå ja, det mærkelige navn: Sukuma Weeki, kommer fra den grønne stuvning som man tit får i Østaftrika hvor jeg har rejst og boet. Det betyder egentlig noget i retning af ‘skub ugen’ i betydningen at få noget til at strække, fordi retten her er billig får den madbudgettet til at holde hele ugen… og det samme kan man vel sige om den danske variant…

Biolog med passion for vilde dyr og steder. Arbejder til dagligt for en international NGO og har i mere end 10 år haft en ‘vild’ sommerhushave i Halsnæs nær Kikhavn i Nordsjælland.