Champignon på køkkenbordet

Written by Ditte Dahl Lisbjerg

Når efteråret har meldt sin ankomst og havearbejdet ligger stille, så findes der alternative måder at få motioneret sine grønne fingre på.

Forleden i Hundested’s Meny – eller hvad de nu kalder sig for tiden – faldt jeg over en bøtte med dyrk-selv champignon.

Selv om jeg to gange før har fejlet med gør-det-selv svampe, gik jeg alligevel der fra med en spand med små baby-champignoner.

Her bor baby-champignonerne

Alle mine tidligere forsøg med svampe-dyrkning på køkkenbordet, var gjort i pap-anordninger som ikke virkede særlig godt når man også skulle vande svampene dagligt. Derforsynes denne beholder af plast som en mere rigtig løsning – og hjemme på køkkenbordet begyndte der at gro de fineste champignoner op. De voksede faktisk så hurtigt at man kunne se tydelig forskel fra man tog hjemmefra om morgenen, til man kom hjem om aftenen. Jeg kom helt til at tænke på den Tintin historie med svampene: Tintin og den mystiske stjerne.

Fra Tintin og den mystiske stjerne
Mig, da jeg kommer hjem om aftenen (fra Tintin og den mystiske stjerne)

 

Her 14 dage senere er det blevet til to gange høst, og spanden lover tre. Så jeg er så småt ved at kigge mig rundt efter noget mere substrat at dyrke de næste svampe på. Champignon er lidt ‘sarte’ og kræver noget varmebehandlet muld med kalk. Heldigvis er det lige til at bestille på nettet.

Desuden er ambitionerne gået i vejret, og jeg har fantasier om andre typer svampe dyrket på kaffegrums; fx Østershatte eller Kejserhatte..

Stay tuned for opdateringer 😮

 

Nogle dage efter høst no 2, et lidt træt eksemplar men alligevel..

 

 

 

Biolog med passion for vilde dyr og steder. Arbejder til dagligt for en international NGO og har i mere end 10 år haft en ‘vild’ sommerhushave i Halsnæs nær Kikhavn i Nordsjælland.