Når haven bliver uendelig

Written by Ditte Dahl Lisbjerg

Når haven pludselig bliver langhåret og der ligger træstammer og ‘flyder’ her og dér, så kan det være at man begynder at få hentydninger fra naboerne om at ‘rydde op’ – eller man får måske selv den trang.

Det er måske netop derfor, at biolog Rasmus Ejernæs, lægger meget vægt på den mentale omstilling i bogen ‘Den Uendelige Have’.

Således at man forstår at give slip på trangen til ‘orden’ og at der i virkeligheden er en ny orden der træder til når havens organismer begynder at finde en balance med sig selv – og du som haveejer kan træde lidt tilbage og tage rollen som observatør, frem for arkitekt.

Bag ved bogen titel, Den Uendelige Have, er tanken, at du giver haven tilbage til naturen, og naturen tager den med ind i evigheden… altså hvis man har den filosofiske hat på.

Hver have er forskellig, og derfor gives ikke en egentlig opskrift på hvordan haven gives tilbage til naturen. Derimod har Ejernæs nogle principper man kan følge. Forfatterens indstilling er heldigvis også pragmatisk, og Ejernæs er helt med på at også almindelige prydplanter, som ikke nødvendigvis er oprindeligt danske, kan have deres plads en den uendelige have.

I bogen finder man også vigtige begreber, anekdoter og ikke mindst masser af flotte fotos af detaljer fra de  vilde haver. Det eneste jeg egentlig manglede var lidt billedtekster med f.eks. artsnavne på planterne, så jeg kunne se om jeg har de nævnte planter, eller jeg måske skal hjælpe naturen lidt på vej.

Den Uendelige Have af Rasmus Ejernæs, Aarhus Universitetsforlag 149,95
Den Uendelige Have af Rasmus Ejernæs, Aarhus Universitetsforlag –  kr. 149,95

Du kan købe bogen direkte fra forlaget her…

Biolog med passion for vilde dyr og steder. Arbejder til dagligt for en international NGO og har i mere end 10 år haft en ‘vild’ sommerhushave i Halsnæs nær Kikhavn i Nordsjælland.