Sommerfugle på langfart

Tidselsommerfugl

Her i forsommeren blev Danmark invaderet af sommerfugle sydfra. Millionvis af tidselsommerfugle er fløjet fra Nordafrika, over middelhavet, til Europa. Hvis vinden er sydlig får tidselsommerfuglen et lift yderligere nordpå og kommer således også til Danmark – og også med mellemrum helt til Grønland.

Hvis du har truffet en af disse trækgæster, har du nok bemærket at den er falmet og slidt. Men i Juli kommer den nye generation frem, da gæsterne sydfra har lagt på planter som tidsel, brændenælde, ærteblomster mm.

Således er tidselsommerfulgen ikke knyttet alene til tidsler, men en række danske planter – hvoraf nogle engang blev kaldt ukrudt 😉

I sensommeren trækker tidselsommerfuglen tilbage over middelhavet, da den ikke tåler frosten på vore breddegrader.

Så vent lige med at rydde brændenælder og tidsler, men glæd dig til de smukke, friske sommerfugle som snart vil flakse lystigt omkring i haverne.

Her er den sommerfugl der ligner mest, det er Nældens takvinge med smukke blå pletter langs kanten af vingerne. Den får lov at pryde siden indtil jeg får taget et billede af en frisk Tidselsommerfugl!