Jeg har nu haft insekthotel i 4 år – og her er hvad jeg har lært:
Det var overraskende let at få vilde bier til at flytte ind – jeg var faktisk overrasket over at der kom gæster på hotellet, men det kom der, og det viste sig at være rigtig sjovt at følge med i at hullerne langsomt blev fyldt op.
Jeg fandt sågar mig selv en dag parkeret på en lille stol foran hotellet, for at holde øje med hvem der kom og fløj.
Der synes at være forskellige arter, der har travlt på på forskellige tider af året. Nogle bier er tidligt aktive andre lidt senere på sæsonen. Men som regel er der aktivitet når vejret er godt og solen skinner.
Der findes en række guides til at lave insekthoteller. Flere af dem foreskriver at hullerne skal være 15 til 20 cm dybe. Men er det nødvendigt?
Hvor dybt skal hullet være?
I diverse fora på nettet er der brugere, der er begyndt at være lidt religiøse omkring dybden af hullerne – og nogle gange er de ikke helt venlige over for de, der fremviser et insekthotel med kortere huller.
Normalt er det sådan, at dyr har en ret god fornemmelse for, om de skal bygge rede et sted eller ikke. Derfor har jeg med god samvittighed haft insekthoteller med huller, der ikke er helt så lange – ca hvad længden af mit bor nu har været, hvilket er ca 10 cm.
Men jeg har alligevel sat mig for at opklare hvor afgørende hul-dybden egentlig er. Efter lidt søgen på nettet fandt jeg frem til et par videnskabelig artikler, der kaster lys over anbefalingerne på 15-20 cm dybe huller.
Det drejer sig om studier af den røde murerbi (på latin Osmia bicornis tidl. rufa), der er en af de hyppigste gæster på insekthotellerne. Den er nemlig ikke særlig kræsen med sine redehuller.
Denne art hører til de enlige (solitære) bier, der lægger sine æg i huller. Det kan være gamle billelarvehuller i stubbe, det kan være plantestængler – eller huller hvor der er faldet lidt fuge ud mellem mursten. Så kunne man nemt tro, at bien er opkaldt denne adfærd, men murerbien hedder således, da den murer kamrene i sin rede med jord.
De røde murerbier bliver brugt i frugtplantager for at hjælpe til med bestøvningen idet enlige bier er tidligt aktiv og en effektive bestøvere. Det er i den forbindelse, at der er lavet studier på hvordan man laver de bedste redepladser til murerbien, og man har her kigget på hvilke redehuller den røde murerbi foretrækker.
Man kigget på både huldybden og huldiameteren, og det viser sig, at den røde murerbi netop foretrækker huldybder på mellem 15 og 20 cm. Men studiet viser også, at kortere huller også bliver beboet. Faktisk er hullerne på mellem 10 og 15 cm ganske ofte beboet – ligesom endnu kortere huller ind imellem også bliver brugt.
Baseret på data fra: Nesting Efectiveness of Red Mason Bee Osmia rufa
(L.) in Reed Stalk Phragmites australis
(Cav.)
Mange arter kan bestemme, og styre kønnet af de æg de lægger. Hos flere af de hulrugende bier lægger hunnen hun-æg i de inderste kamre, mens de yderste kamre bliver til hanner. Det kunne således tænkes, at der kommer lidt flere hanner end hunner ved kortere huldybder. Da det jo er hunnerne der lægger æg til næste generation igen, kunne dette være et problem.
Men det er dog ikke kun huldybden der har betydning for hvilken andel af hunner vs hanner. Det kommer også an på hunnens egen størrelse, og hvor meget mad der et tilgængeligt. På den måde forekommer der ofte helt naturligt flere hanner end hunner – og det kan nemt tænkes at hun-bien kan tilpasse balancen mellem kønnene til huldybden.
Huldiameter
Hvad angår huldiameteren foretrækker den røde murerbi hulstørrelser på 5-7 mm, men bruger også huller på 4 – 10 mm. Som en lille kuriositet anføres det, at der kommer flere hunner ud af æg lagt i de huller med større diameter.
Alt dette gælder således specifikt arten rød murerbi. Men det billede vi ser her, er at bierne har nogle præferencer. Det betyder sandsynligvis, at hvis der i et område kun er kortere huller til rådighed, så vil disse fyldes – også når de er i et insekthotel!
Andre arter af bier og hvepse har andre andre præferencer, så lav lidt variation og se hvad der sker.
Foretrukne hulstørrelser: Maskebier (3-6 mm) Bladskærerbier (8-13 mm) Uldbier (8-12 mm) Murerbier (5-12 mm) Hulbier (6-10 mm) Saksebier (4-11 mm) Vægbier (8-10 mm)
Fra rapporten “Vilde bestøvende insekter og virkemidler” – DCE Dansk Center for Miljø og Energi
Parasitter
De hulrugende biers æg bliver hyppigt udsat for angreb af parasitter. Mens mor-bi er ude for at hente materiale til sin rede, placerer skurken sit æg i kammeret, og bum, så er baby-bi dødsdømt.
Der er set en tendens til, at hvis der er mange redehuller sammen, så har rede-parasitten lettere ved at inficere flere reder, og det kan tale for, at man hellere laver flere små, frem for ét stort hotel. MEN det er helt naturligt, at en del af rederne har snyltere. Det er jo også biodiversitet!
Materialer
De hulrugende bier ruger i huller. Dvs de bruger ikke kvas. blade eller grankogler. Det gør derimod andre insekter som mariehøne, guldøje, edderkopper mv.
Til hullerne kan man med fordel bruge plantestængler (det er det, der blev brugt i de nævnte forsøg) og der kan tagrør være glimrende. Hvis der er hul hele vejen igennem, kan bierne selv kitte stænglen til, men ellers er det nemmest for alle hvis den ene ende er lukket.
Bruger man træstykker skal det være løvtræ, og det er da bedst at bore ind fra siden, da træets fibre ellers let trevler.
Nåda, det blev en længere smøre – men nu føler jeg at mysteriet er løst. Ja hvis man vil optimere sit hotel, så skal man følge anvisningerne om lange huller. Men der er dog stadig gode chancer for gæster på hotellet ved kortere huller også.
Stil hotellet på sydvendt og solbeskinnet plads, og hævet over jorden mindst 1 meter – og sørg for at det er i ly for regn og blæst.
God fornøjelse med hotelbyggeriet.
