Da jeg kom hjem fra en cykeltur til Hundested, havde ungerne samlet brændenælder og skvalderkål til aftensmaden. Så var det op til mig at kombinere noget, hvor begge dele indgik.
Udfording no 1. De søde, små havde jo ikke ligefrem nøjes med at nippe topskud. Det var med stængel og det hele. Men da det er så tidlig på foråret – tog jeg chancen og tog det hele med,… i blenderen 🙂
Note: Både skvalderkål og brændenælder overhældes med kogende vand, og henstår 15 min.
Det gør urterne lige til at gå til. De hakkes og bruges i retten.
Brændenældesuppe
En skål brændenælder
Et løg
3-5 fed hvidløg
2,50 dl Fløde
5 dl hønseboullion
Løg og hvidløg svitses i smør eller olivenolie
De skoldede og hakkede brændenælder tilsættes
Fløden tilsættes – det hele blendes med en stavblender – og man smager til med salt og peber
Suppebrød m Skvalderkål
Din favoritopskrift på grovboller
Den skoldede og finthakkede skvalderkål æltes i dejen.