Kend humlebierne i haven

De fleste kender den som ‘brumbasse’, men selvom det er et nuttet navn, hedder de buttede insekter ‘humlebier’ eller Bombus, på latin.

Hvis du næste gang kigger nærmere på humlebierne ude i blomsterbedet, er de ikke alle sammen ens. Der er en god chance for, at du i hvert fald har 3 forskellige arter udenfor.

I Danmark har vi 29 arter af humlebier, men en del er forholdsvis sjældne. Har du fået lyst til at finde ud af hvad du selv får besøg af i haven, så har jeg lavet denne lille oversigt over nogle af de mest almindelige.

Agerhumle: Den har gråstribet bagparti (abdomen) og er variabel fra grå til orange/rød/gul fortil (thorax) .

Agerhumle med orange forkrop
Agerhumle med grå forkrop

Jordhumle, lys og mørk de har hvid ‘hale’ og en gul eller orange stripe under vingerne på bagkroppen og en gul/orange stripe på forkroppen.

Lys Jordhumle
Mørk jordhumle

Havehumle – har hvid hale og er gul på bagkroppen både under og over hvor vingerne hæfter.

Havehumle

Stenhumle – meget let genkendelig, sort med orange rumpe. og så er den tilmed almindelig

Stenhumle

Lille skovhumle – ligesom stenhumle har den en rød ‘hale’ men der ud over er den gul på forkroppen ét eller to steder.

Lille skovhumle

Test dig selv her

Du kan forsøge dig med de tre her under. Der er én svær og to lette 🙂

Billede nummer 1 er agerhumle, du kan kende den på den gråstribede bagkrop. Denne humlebi kan variere i farven og være enten grå eller rødbrun – som du kan ane på billedet – er denne rustrød på forkroppen.

Billede nummer 2 (den svære) har jeg bestemt til at være Lys Jordhumle. Fordi Havehumlen er gul også på for-kroppens nederste del – og det er den her på billedet ikke. Desuden er Lys Jordhumle super almindelig.

Billede nummer 3 Den sidste er den lette. Stenhumle. Så den kender du nu med garanti 🙂 Godt gået…

Husk at de humlebier her er blandt de almindeligste vi har. Der findes ca 25 arter mere i Danmark. Bemærk også at nogle individer kan afvige meget i farverne fra det viste. Dronninger og hanner kan se lidt anderledes ud end arbejder hunnerne nogle har farvede på hovedet også. Desuden kan humlebierne generelt blive slidt sidst på sommeren og blive helt blege i farverne.

Hent en oversigt til at printe ud her…

Du kan også hente Danmarks Naturfredningsforenings folder om humlebier på linket her under.

https://aktiv.dn.dk/media/5376/humlebifolder_endelig.pdf

HUSK _ World Bee day 20. maj.